HOVEDPINER

Undersøgelsen her vil primært tage sigte på at kategorisere patientens hovedpine, og ud fra denne kategorisering lægge et behandlings og evt. udredningsprogram.

Migræne (med og uden aura): Der tages stilling til om der er indikation for scanning og eventuelt, typisk efter at pt. har udfyldt en hovedpinekalender, om der er indikation for profylakse. Alle pt. vil prøve mindst et triptan (Sumatriptan, Relpax eller Maxalt) og instrueres i hvordan dette skal tages. Ved profylakse afprøves mindst to forskellige præparater (Amias/Atacand, Topimax, betablokker, B2, magnesium m.v.). Hvis der ikke er sufficient effekt af ovenstående vil det kunne komme på tale at henvise til Hovedpineklinikken

Spændingshovedpine: Der tages stilling til om der er indikation for scanning og eventuelt efter at pt. har udfyldt en hovedpinekalender om der er indikation for medicinsk behandling (Mirtazapin eller TCA). Typisk vil jeg indskrænke behandlingen til en forklaring og råd om fysisk træning og kun give medicin til patienter med voldsom hovedpine på grund af de ikke ubetydelige bivirkninger og den forholdsvist beskedne effekt. Pt. vil ofte kunne afsluttes efter første eller anden konsultation. Kun hvis der er voldsomme gener og ikke er sufficient effekt af ovenstående eller er det oplagt at der er tale om en kompleks hovedpineproblematik vil det kunne komme på tale at henvise til Hovedpineklinikken

Horton; paroxystisk hemicrani og SUNCT: Disse diagnoser kan vanligvis etableres umiddelbart på anamnesen, og kun undtagelsesvist er det indiceret med billeddannende undersøgelse. For alle Horton pt. gælder det, at de initialt forsøger behandling med parenteral triptan, og alle der ikke tidligere har prøvet dette henvises til Neurologisk afd. mhp at prøve O₂ inhalationer. Det vurderes om der er indikation for profylakse (Verapamil, (Atacand/Amias), Prednison eventuelt Topimax). For paroxystisk hemicrani vurderes det, om der er indikation for Confortid. SUNCT vil jeg vanligvis behandle med lamotrigin Hvis der ikke er sufficient effekt af ovenstående vil det kunne komme på tale at henvise til Hovedpineklinikken.

Thunder-clap-headache: Denne diagnose etableres umiddelbart på anamnesen. Hvis jeg ser pt. inden for to uger efter sidste anfald, vil denne, uden yderligere tiltag fra min side blive indlagt akut per ambulance på Neurokirurgisk afdeling, for at man med CT og lumbalpunktur kan udelukke warning-leak SAH. Ser jeg pt. senere i forløbet – eller besluttes det i samråd med bagvagten på Neurokirurgisk afdeling, at forløbet er for atypisk til warning-leak SAH, udredes pt. med MR angio af cerebrum og kommer efterfølgende til svar. Vil typisk blive afsluttet efterfølgende, men ved vedvarende hovedpine vil jeg nogle gange forsøge profylakse.

Hovedpine med papilødem: Finder jeg ved min objektive us. af en patient med hovedpine mistanke om papilødem, henvises denne under diagnosen tumor cerebri obs pro uden videre akut/subakut til vurdering på neurologisk afdeling.

Medicinoverforbrugshovedpine: Denne diagnose kan vanligvis etableres umiddelbart på anamnesen og kun undtagelsesvist er det indiceret med billeddannende undersøgelse. Behandlingen tager sigte på at forklare mekanismen for pt. og at der er 60 % chance for fuldstændig helbredelse ved totalt stop for pn. analgetika.

Typisk vil jeg vælge en ”kold tyrker” under Nozinan dække og med 1-2 ugers sygemelding. Jeg ser som hovedregel pt. to gange; en gang før og en gang efter medicinophør. Hvis der herefter fortsat er hovedpine, vil der efterfølgende blive kontroller svarende til dennes behandling.

Ukarakteristiske, nytilkomne hovedpiner og hovedpiner hos den lidt ældre pt: Ofte bør disse udredes billeddiagnostisk. Specielt for ældre tages stilling til trigeminus neuralgier, glaukom og arteritis temporalis. I mange tilfælde vil jeg efter en normal scanning forsøgsvist prøve med betablokker ellers Amias/Atacand for at se om der er tale om en vasoaktiv hovedpine. Det kan komme på tale at henvise til Hovedpineklinikken, hvis generne persisterer og jeg ikke sikkert kan give en diagnose.