WHIP-LASH

 

Whip-lash syndromet er en tilstand med kroniske smerter i nakke-skulderbæltet efter et større eller mindre piskesmældstraume. Kort kan man sige, at der er tale om en ond cirkel, hvor muskelspændinger giver smerter som igen giver muskelspøændinger osv. Man ved ikke hvorfor nogle patienter får whip-lash syndrom. Men man ved, at der er tale om en kompleks tilstand, hvor fysiske, psykiske og sociale faktorer med vekslende vægte spiller ind. Det findes til dato ikke nogen valideret behandling.

 

Min undersøgelse tager sigte på at finde om der er tegn på cervikal diskusprolaps og i øvrigt forklare mekanismen bag smerterne i nakken for patienten, samt forklare hvorfor det kan tage så lang tid!

 

Kun ved konkret mistanke om rodpåvirkning vil jeg bestille MR af columna cervikalis.

 

Da der ikke findes en valideret behandling af denne tilstand, vil jeg ikke gå ind i et behandlingsforløb. Pt. vil typisk derfor blive afsluttet uden yderligere efter første konsultation.

 

Er pt. allerede undersøgt med en MR scanning, og er der ikke mistanke om en anden neurologisk lidelse, er det derfor næppe sandsynligt at jeg vil kunne tilføje noget.